dk2​    uk2

Restaurering

Før vi går igang

Vi tilbyder komplet restaurering af din Porsche fra A til Z. Inden vi går i gang, laver vi en nøjagtig aftale med dig om forventningerne til det færdige resultat og dit budget for arbejdet. Målet er, at din Porsche skal laves præcis, som du ønsker den. Alt arbejde på din bil udføres med de højeste standarder for kvalitet og originalitet. Alt arbejde dokumenteres udførligt med fotos af hele restaureringen.

Demontering

Ved en komplet restaurering, demonteres bilen helt til sidste del. Motor, drivtog, interiør, ledningsnet osv. afmonteres, så kun det nøgne karosseri står tilbage. Alle komponenter kategoriseres og evalueres omhyggeligt. Dernæst bliver hver komponent nøjagtig gennemgået og forberedt til reparation eller udskiftning.

Karrosseriarbejde

Karrosseriet klargøres til overfladebehandling. Alle rust- og karrosseriskader udbedres med originale reservedele, hvor det er muligt. Der lægges stor vægt på tilpasning af karosserispalter ved døre og klapper, så din Porsche står helt skarpt, når den er færdig. Vi sørger for at fjerne gammel maling, undervognsbehandling og spartelmasse, og i den ultimative restaurering strippes karrosseriet kemisk, så det står som helt blankt metal. Herefter kan der foretages zinkbehandling og malerarbejde.

Vi samarbejder med dygtige malermestre, som sikrer at både farvevalg, lakkvalitet og finish er helt i top.

Montage

Når vi samler din bil igen, sørger vi for at alle dele er renoverede og udskifter defekte dele med originale dele, hvor det er muligt. Vi samler bilen, så den står som ny og finjusterer og indstiller alt, så det virker som nyt.

Firma

Stuttcars ApS

CVR: 38789805

Adresse​

Taksvej 1

8462 Harlev J

Kontakt

Telefon: 81 72 81 81

E-mail: info@stuttcars.dk